Heidi Bobjerg
Heidi Bobjerg skriver i flere genrer, ofte med særlig interesse for udsatte og mennesker på kanten, hvad enten hun bevæger sig inden for realisme, magisk realisme, fantasy, science fiction eller over i nærheden af krimigenren.
Hun har også beskæftiget sig en del med digital litteratur. Således vandt hendes første digitale værk, Final Cut, Aarhusbibliotekernes konkurrence ”Litteratur uden omslag” i foråret 2016. Siden er der kommet flere til, i 2017-18 blogromanen Trøske, der deltog i udstillingen ”Fra a til 3D” på Roskilde Bibliotek i 2018, og flere kortprosaføljetoner i forbindelse med SoMe-eventet @februaryfiction, der har fundet sted hvert år i februar siden 2016.
Hun har en humanistisk cand.mag. med sidefag i skrivekunst. Gennem årene har hun arbejdet som webudvikler i egen virksomhed, med kommunikation og administration og som freelance oversætter, korrekturlæser og redaktør.
Heidi er født i 1967 i Odense, er gift med Michael, har tre voksne børn og bor i Kolding.
Udgivelser:
Mikroskopisk (2022)
Nordpå (2021)
Rust (2020-21)
Jul på perronen (2018-21)
Trøske (2017-18)
Digitale værker:
Vandbærerne (2022)
Rejsende i TID (2021)
SPOR (2020)
Stenhjertet (2019)
Dråber (2019)
Arianas tråd (teaser)
Trøske (2017-2018)
Mikroskopisk (2017-2018)
Sidste salgsdato (2016)
Final Cut (2015)
Bidrag til antologier:
Tankemylder / Ulige partnere / Science Fiction Cirklen (2022)
Under himlen, over jorden / Komplekskuller / Science Fiction Cirklen (2021)
Menneske først / Udenfor intet / Science Fiction Cirklen (2021)